Nyt lovforslag bekymrer jurister: “En væsentlig forringelse af retsgrundlaget og adgangen til de danske domstole”

Politikerne går for vidt i deres iver for at effektivisere domstolene i et nyt lovforslag fremlagt af justitsministeren, fremfører en række aktører. Peter Hummelgaard (S) mener derimod, at lovforslaget "rammer den rigtige balance mellem de to ben i retssikkerheden – rigtige afgørelser i rette tid".

Justitsminister Peter Hummelgaard afholdt i november 2023 doorstep med Folketingets partier om den indgåede aftale for domstolenes økonomi for 2024-2027. Det er tiltag i denne aftale, der nu skal gennemføres via et lovforslag. 
Justitsminister Peter Hummelgaard afholdt i november 2023 doorstep med Folketingets partier om den indgåede aftale for domstolenes økonomi for 2024-2027. Det er tiltag i denne aftale, der nu skal gennemføres via et lovforslag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Færre kan få bistand fra en advokat i civile sager, og forældre mister adgang til at anke familierettens afgørelser om samvær med deres børn.

Det er eksempler på konsekvenser af et lovforslag, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) har fremlagt, der møder kritik fra en lang række aktører, viser en gennemgang af høringssvar.

“I sin helhed er lovforslaget efter Advokatrådets opfattelse en væsentlig forringelse af retsgrundlaget og adgangen til de danske domstole,” skriver generalsekretær Andrew Hjuler Crichton.

Lovforslaget skal implementere en lang række tiltag fra en aftale for domstolenes økonomi for 2024-2027, som alle Folketingets partier står bag. 

I sin helhed er lovforslaget efter Advokatrådets opfattelse en væsentlig forringelse af retsgrundlaget og adgangen til de danske domstole.

Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær i Advokatrådet

Landets domstole kæmper i dag med lange sagsbehandlingstider, som de fleste er enige om udgør et retssikkerhedsmæssigt problem i sig selv.

Derfor har der også været et udbredt ønske om strukturelle tiltag og flere ressourcer, som kan lette presset på domstolene. 

Men flere aktører mener, at politikerne på en række punkter går for langt med deres forslag til effektiviseringer.

For nok er det korrekt, at retssikkerhed også afhænger af, om man kan få sin sag afgjort inden for rimelig tid, bemærker Retspolitisk Forening.

“Men det hjælper jo alt sammen ingenting, hvis afgørelsen så bliver forkert,” lyder det.

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00