Wammen kom med et “nybrud” for dagpengemodel, men afviste behov for mere åbenhed om finanspolitiske planer

Finansminister Nicolai Wammen anerkendte på et samråd ikke kritik af manglende åbenhed om regeringens finanspolitiske planer. Til gengæld lovede han fuld indsigt i beregninger bag dagpengemodellen, når den er opdateret. 

Finansminister Nicolai Wammen (S) var kaldt i samråd for at forholde sig til kritik af, at regeringens manglende åbenhed om finanspolitiske planer skader den offentlige debat og demokratiet. 
Finansminister Nicolai Wammen (S) var kaldt i samråd for at forholde sig til kritik af, at regeringens manglende åbenhed om finanspolitiske planer skader den offentlige debat og demokratiet. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Det er et problem for den offentlige debat og demokratiet, når regeringen ikke giver fuld åbenhed om finansieringen i sine langsigtede økonomiske planer.

Denne kritik var afsættet for et samråd i sidste uge, hvor SF spurgte finansminister Nicolai Wammen (S) ind til rammerne for de politiske diskussioner om dansk økonomi.

“Rammerne for, at vi som Folketingets partier kan komme velforberedte til de diskussioner, vi skal have med regeringen, og at regeringen ikke holder på kortene, sådan at det kun er dem, der kan overskue den samlede økonomi i Danmark,” forklarede Sigurd Agersnap, der blandt andet er iværksætter- og skatteordfører for SF.

Konkret pegede han på, at regeringens økonomiske 2030-plan ikke giver overblik over, hvor mange frie midler, der er tilbage i 2030.

Sigurd Agersnap påpegede, at det betyder, at oppositionspartierne “bruger usandsynligt mange kræfter” på at prøve at få kortlagt den samlede økonomi.

“Jeg ved, at man også gør det i forskellige interesseorganisationer, og det gør, at der florerer forskellige tal ude i debatten. Hvis jeg kigger på 2030-planen, så er jeg i hvert fald kommet frem til, at der nok er 10 ½ milliarder i 2030, der ikke er redegjort for. Det kan også være, at det er seks milliarder. Det har jeg hørt andre byde på. Og det er jo ikke gavnligt for den samlede økonomiske diskussion,” sagde Sigurd Agersnap.

Finansminister Nicolai Wammen (S) kunne helt overordnet ikke genkende billedet af, at regeringen ikke har været åben om 2030-planen. 

Jeg synes ikke, det er en rimelig kritik, at regeringens prioriteter ikke er lagt klart frem.

Nicolai Wammen (S)
Finansminister

Han bemærkede blandt andet, at regeringen den 19. december havde oversendt en tabel til Folketinget med en oversigt over udgifter og indtægter i 2030, og at der efterfølgende er leveret en række folketingssvar og svar til pressen om emnet.

“Planen peger på en række forslag til prioriteter og finansieringsinitiativer og lige så vigtigt viser 2030-planen, hvorfor regeringen vil prioritere, som den vil. Det er altså en overordnet tilgang til, hvor det er, vi som regering synes, det er vigtigt, at vi investerer i de kommende år,” sagde han og tilføjede kort efter:

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00