Uddannelsen faste undervisere, Per Røner og Lars L. Nielsen, har med deres erfaring fra begge sider af det politiske bord værktøjerne til at drive politisk interessevaretagelse og få en sag frem i det kommunalpolitiske landskab.
Indsigten i processerne og ikke mindst de nøglepersoner, der indgår i og driver processen, er afgørende for, at du lykkes med at skabe indflydelse på vegne af de interesser, du varetager. På forløbet får du indblik i de arenaer, du agerer i, og du får styr på, hvornår og hvordan du skal fokusere på politikere, embedsmænd eller at igangsætte en mediemæssig indsats for din sag.
Vi lægger særlig vægt på, hvordan det borgernære kommunalpolitiske landskab adskiller sig fra det nationale perspektiv. Du lærer, hvordan du i kommunal interessevaretagelse med fordel kan anvende det stærke borgernære perspektiv og de kommunale embedsmænds større handlemuligheder.
Dit udbytte:
- Dyb indsigt i beslutningsprocesserne i kommunerne og regionerne.
- Konkrete værktøjer til at drive en effektiv public affairs-indsats i kommunerne og regioner.
- Sparring fra A-Z på din egen case, med nogle af de bedste indenfor politisk interessevaretagelse.
- Et stærkt og professionelt netværk af andre, der også arbejder med politisk interessevaretagelse i kommuner.