Den, der betaler, bestemmer musikken. Den talemåde sidder dybt i mange af os. Overført til fondsverdenen betyder det, at fondene bestemmer, hvad deres midler bliver brugt til.

Det er naturligvis rigtigt, at fondene uddeler midler med afsæt i deres respektive fundatser og bevillingsrammer. Og deres bevillinger har stor betydning. Men fondene kan ikke spille. Deres formål er ikke at bestemme melodien, men snarere at få bedre musik og mere musik.

Mange fonde lægger et stort arbejde i at afstemme deres virkemidler med universiteternes ønsker for at sikre, at fondsmidlerne fører til bedre kvalitet og mere mangfoldighed.

Thomas Bjørnholm
Forskningsdirektør, Villum Fonden

I forhold til forskningsfinansiering betyder det mere forskning af bedre kvalitet, end hvis fondene ikke havde bidraget. Fondenes indflydelse er ofte mest direkte knyttet til det kvantitative aspekt, fordi ekstra penge åbner ekstraordinære nye muligheder for dem, der får dem.

Indflydelse på kvalitet er noget helt andet. Det skal man gøre sig fortjent til, når man ikke selv “kan spille.”

Vi har brug for idérigdom

De private fondes bevillinger til dansk forskning har været stigende over de seneste år.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at forskningsbevillingerne fra private organisationer og fonde i 2021 udgjorde hele 43 procent af de eksterne bevillinger, mod 25 procent i 2011.    

Fondenes øgede bevillinger til forskning har ændret på balancen mellem den offentlige og private finansiering.

Det er derfor både betimeligt og klogt at forholde sig til, hvordan fondenes forskningsfinansiering bedst understøtter universiteternes prioriteringer, og hvordan vi skaber de bedste rammer for udviklingen af nye ideer og banebrydende forskning – både når det drejer sig om den frie grundforskning og den mere missionsdrevne forskning.